Røntgenundersøgelser

Røntgen er en uundværlig del af hverdagen på Dyrehospitalet City Syd.

Hver dag bruger vi røntgen til at undersøge og diagnosticere de skønne dyr, der besøger vores klinik. Vi bruger røntgen til både hunde, katte, kaniner, skildpadder, fugle, marsvin og andre forskellige kæledyr, når behovet opstår.

På dyreklinikken indgår røntgen som rutineundersøgelser ved mange af vores standard operationer og undersøgelser. Vi bruger røntgenfotografering i forbindelse med blandt andet akut opstået halthed, kronisk halthed, mistanke om fremmedlegemer, avlsgodkendelse, diskusprolaps, hoftesmerter samt ved hjerte- og lungeundersøgelser. Ved fotograferingen skal kæledyret ligge helt stille, for at vi kan opnå de bedste og tydeligste billeder. Strålerne rettes mod det område på dyret, vi skal undersøge, og billederne kan efterfølgende vise os, om der er brækkede knogler eller andet galt i dyrets indre organer.

Undersøgelsen gør ikke ondt på kæledyret, og vi sørger naturligvis for, at det føler sig godt tilpas og tryg under hele konsultationen. Du kan være helt sikker på, at dyret er i kompetente og gode hænder hele vejen i undersøgelses- og behandlingsforløbet.

Den rette behandling

Med gode og tydelige billeder har vi bedre forudsætninger for at diagnosticere korrekt og komme frem til årsagerne til sygdom eller smerte. Billederne hjælper os med at komme i gang med den rette og bedst mulige behandling hurtigt. En god og effektiv behandling betyder, at dyret hurtigere får det godt og bliver sig selv igen. Røntgenfotografering er et vigtigt redskab i vores dagligdag, hvor vi arbejder på de bedste behandlinger af kæledyrene.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.